Hvad siger brugerne – Vicki

-”Nej, jeg har ikke brug for en personlig træner. Det er for dyrt og spild af penge, at få en træner til at tælle øvelserne for mig.”

Sådan tænkte jeg, da jeg startede i Sats og for første gang i 20 år vedblev at træne. En million gange havde jeg meldt mig ind og trænet useriøst 5-6 gange, hvorefter de bedste undskyldninger i verden hjalp mig til at blive væk i årevis, selvom jeg betalte… Men denne gang var det anderledes.

Med 44 år på bagen og et syn på min mor, som gjorde mig opmærksom på, at vi ikke ældes med ynde i vores familie, fik mig endelig op af stolen og hive min sofarøv af sted til træning.

Hu hej hvor det gik. 3 kg. røg den første måned, men efter et år på crosstraineren og div. maskiner for bryst, baller og mormorarme, meldte kedsomheden sig. Skulle jeg nu slække på træningen g synke dybt ned i sofaen igen eller holde fast i velvære og selvtillid ved at fortsætte træningen?? Da jeg for mit indre blik så en midaldrende kvinde med lange bryster, hængerøv og bankoarme, puste og stønne ved at bære to fyldte indkøbsposer ud i bilen vandt maskinerne over sofaen.

Min søde veninde havde haft gode oplevelser og resultater med en personlig træner, så det overvejede jeg, men det var mange penge og fik nu også noget ekstra ud af at have en fit træner til at tælle mine øvelser, mens jeg blev studeret fra top til tå? Og ville min hængerøv nogensinde komme tilbage, hvor den oprindeligt sad? Ville jeg nogensinde kunne vinke uden at slaske med overarmene?  Betænklighederne var mange, men en dag stod Murat og overhørte mine beklagelser. Han grinende og lovede, at han kunne udrette ting, hvis jeg gav ham lov. En times tæsk i diverse maskiner blev starten på et forløb med Murat personlig træner med personlighed. Han viste sig at være langt mere end god til at tælle, mens jeg knoklede.

Hvad vil du gerne opnå? Hvordan træner du nu? Hvor meget tid vil du bruge om ugen? Har du nogen skader eller svage steder? Og en mia. andre spørgsmål skulle jeg besvare, før han ville gå i gang. Og han havde krav til mig! Her betalte jeg penge i dyre domme og så stillede han krav!! 😉 –”Du skal lytte!”- sagde han.

Og det gjorde jeg. Lyttede til min træner, som gav mig følelsen af at være den eneste i verden, han interesserede sig for. Lyttede til hans krav, ros, meningsfyldte argumenter og svar, når jeg stillede spørgsmål. Lyttede til de oprigtigt engagerede ting, han spurgte mig om, alt imens jeg knoklede i maskiner og med vægte, opdagede steder og muskler, om end meget små, som jeg ikke anede fandtes i min krop. Murat gav mig så meget af sig selv, at det rørte mit hjerte, og på den måde fik han mig til at åbne mig, og så kunne han virkelig tage fat, hvor der skulle arbejdes igennem. Tillid er et af nøgleordene ved min personlige træner. Og netop tilliden til at Murat kun vil mig det bedste, ved hvad han gør og er god til det, fik mig til at kaste mig ud i noget, som jeg gennem hele mit liv havde fornægtet.

I mine uendeligt mange håbløse og halvhjertede forsøg på at dyrke motion prøvede jeg ofte med løb. Ikke fordi det var sjovt at mærke mine baller i nakken for hvert skridt, men fordi alle sagde, det var så godt og sundt og nærmest mirakler ville ske, hvis man løb. Så jeg løb. Eller prøvede. Faktisk luntede jeg mest, og prøvede med musik i ørerne at overdøve mine lidende støn og heftige vejrtrækningsbesvær, så det holdt selvsagt ikke længe før jeg igen gav op.

Men så kom Murat ind i mit liv. Min professionelle, præcise og meget personlige træner! På mirakuløs vis fik han mig op på løbebåndet. ”Lyt!” og jeg lyttede. Og pludselig fandt jeg mig selv løbende på båndet.  De første gange, kunne jeg klare 2 km. Og så faldt jeg død om. Langsomt fik Murat øget hastigheden, så jeg pludselig kunne løbe 3, 4 ja endda 5 km på den samme tid. Takket være hans evige ros, motivation, kendskab til min formåen og svagheder samt præcise øgning af tid og hastighed kan jeg nu, 3 måneder senere, løbe 12 km i træk med en hastighed på 10 km i timen. Ganske flot synes jeg selv  Og udelukkende fordi Murat trænede mig, troede på mig, tilgav mit brok og mine beklagelser og holdt fast. Med sin kærlige men bestemte facon, sit enorme engagement og menneskekendskab, fik han udrettet ting for mig, som aldrig var sket uden ham. Og samtidig fik jeg lært et fantastisk menneske at kende. Så evigt givende og oprigtigt interesseret i andres velbefindende og så sød ved verden, at man får lyst at putte ham i lommen og beskytte ham mod alt ondt.

Min røv sidder der endnu, nu lidt mere fast og måske ikke helt nede om knæene længere, mine bryster bliver ikke længere og jeg arbejder stadig på at kunne vinke uden at slaske, og det går fremad. Alle mine fordomme og betænkligheder omkring personlig træning er gjort til skamme. Jeg har fået så meget mere end jeg betalte for, og jeg får det stadig, for Murats interesse stopper ikke, blot fordi de aftalte timer stopper. Han er der og giver sig altid tid til mig. Mit næste projekt med Murat, er at overvinde min blufærdighed og overgive mig til hans fysioriske massage… ;-)
Med taknemlighed og respekt- en glad fitnessudøver 😀

Mvh. Vicki