Hvad siger brugerne – Jytte

Jeg begyndte at komme i fitnesscentret (SATS nu Fitness World), da jeg i begyndelsen af 2007 holdt op med at arbejde.
Jeg har i hele mit arbejdsliv haft stillesiddende arbejde, og motion blev kun til en enkelt time en aften om ugen.

Jeg var klar over, at mit otium ikke skulle nydes i sofahjørnet, men at mere motion måtte være vejen frem, til glæde for både helbredet (som egentlig var glimrende) og udseendet, hvor der lidt efter lidt var kommet lidt for meget på sidebenene.

Tiden gik og efter 6 år var vægten faldet 8 kg, blandt andet takket være den nye motion i fitnesscentret.

Efteråret 2012: ……….
Jeg begyndte jeg at få ondt i ryggen.
Jeg vidste ikke hvorfor ……. Måske brugte jeg maskinerne i fitnesscentret forkert, eller osse var alderen (67 år) bare begyndt at ’trykke’ ?.

Jeg blev af min læge henvist til en fysioterapeut, hvilket jeg ikke syntes, at jeg fik ret meget ud af.
Jeg fik min ryg røntgenfotograferet, og fik at vide at man kunne konstatere lidt slidgigt.
Det har de fleste vist i min alder, og jeg mente i øvrigt ikke, at det skulle være grunden til mine gener.

En dag i begyndelsen af oktober kontaktede Murat mig i træningssalen.
Murat spurgte mig hvordan det gik, og jeg kunne fortælle, at jeg bestemt ikke var helt tilfreds med min ryg, heller ikke med fysioterapien, og i øvrigt var jeg i tvivl om, hvorvidt min træning var i orden.

Vi talte om, at personlig træning og massage måske kunne være noget, der kunne hjælpe mig. Efter i kort tid at have tænkt over det, droppede jeg fysioterapien og købte 6 timers personlig træning samt massage med Murat.

Jeg besluttede så, da den slags jo ikke er helt billigt, samtidig at tage mine dårlige (men hyggelige) kostvaner op til en grundig revision.

Det er lykkedes, ikke mindst fordi Murat har forstået at motivere, samt at rose og vise at han på alle måder er mindst lige så glad som jeg er, når ”projektet” er lykkedes.

”Og dette her gør man så tre gange om ugen !!!” siger Murat så om træningen, og det gør jeg så ………. næsten.

Købte yderligere 12 træningstimer med Murat, da jeg ikke syntes at jeg helt var parat til at ’klare mig selv’ efter de første 6 timer.

Kostvanerne er som sagt ændret, og kiloene er raslet af.
-11 kilo er det blevet til på ca. 5 måneder og jeg er nu kun ca. 4 kilo fra mit endelige mål.

Min ryg har fået det en hel del bedre.
………..Jeg er kommet i bedre form, og mit liv er som sagt blevet meget ”lettere” takket være Murat’s (som jeg plejer at kalde det) hårde men kærlige behandling.

Altså !!!
Det er aldrig for sent at komme i gang, men uden Murats hjælp og støtte, var jeg ikke nået til hvor jeg er i dag………… nemlig med et ”lettere” liv.

Mvh. Jytte Schmidt